
Lokalområdet i Bratten byder på mange forskellige oplevelser. Her på siden kan du finde en oversigt, for alle de spændende attraktioner i lokalområdet.
De er alle gode bud på spændende oplevelser med familien, der kan gøre jeres ferie rigtig hyggelig.
Som medlem af Glade Venner får du tilbud på udvalgte attraktioner og butikker i lokalområdet. Det kan du læse mere om på Fordelsklubbens side.

Har børnene lyst til en aktiv ferie, hvor de kan finde legekammerater og hygge sig i det gode vejr?
Så tag dem med en tur ned til vores nye legeplads, hvor vi har fået opsat helt nye trampoliner og gyngestativ.
Forældre behøver heller ikke at kede sig, for lige ved siden af har vi petanque bane, og købmandens teresse hvor der kan nydes forfriskninger imens børnene leger.

Blot 25 kilometer fra Bratten Strand findes Råbjerg Mile. Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Milen er en 1000 meter lang og bred sandbunke med et højdepunkt på 40 meter over havet.
Årligt bliver milen flyttet nordøstligt op til 15 meter på grund af vinden.
Tag familien med på vandretur i dette overvældende udflugtsmål, og oplev udsigten fra Råbjerg Miles højeste punkt.

Grenen ligger i spidsen af den nordlige del af Jylland, og er mødepunktet for de 2 have Skagerrak og Kattegat.
Hvis man befinder sig i Bratten omegn, er Grenen et fascinerende udflugtsmål. En køretur på 35 kilometer er ikke en lang tur, for at få en oplevelse for livet.
Pak en taske, tag fat i venner og familie, og få en strandtur i sent vil glemme.

Nordjyllands Kystmuseum er Frederikshavn kommunes kulturhistoriske museum for nyere tid.
Museet arbejder med Nordjysk Kystkultur, varetager marinarkæologisk ansvar i Nordjylland og har særlige ansvarsområder indenfor fiskerihistorie, søfartshistorie, turisthistorie, købstadshistorie, herregårdshistorie, besættelsestid og skolehistorie.

Frederikshavn Golfklubs baner er beliggende på Lerbæk Hovedgårds arealer i byens nordlige udkant.
Hullerne er anlagt i meget smukke omgivelser med løvskov, mange søer og store træer og må derfor betegnes som parkbane, om end der er enkelte åbne huller, hvor nordvestenvinden kan være meget i spil.
Terrænet er fladt og derfor let at gå.
Klubhuset er udstyret med alle faciliteter inklusiv Golfbistro med stor terrasse, og træningsmulighederne er gode på såvel par 3 bane som driving range, indspilsgreens og de 2 puttinggreens.
I Proshoppen kan der lejes køller, vogne.
Max handicap 48.

Bangsbo skovene er et areal af bøgeskov på ca. 100 hektar.
I skovene er der rigt dyre- og fugleliv og i den indhegnede del af skoven færdes dyrene frit, i Bangsbo Dyrehave.
Oplevelsesrute gennem skoven:
Kongestien på i alt 8 km går gennem skoven og derudover kan du finde 3 afmærkede kondistier.
Langs stierne er opstillet kort-borde med forklaringer på, hvad man kan opleve langs stien.
Skoven byder også på en naturlegeplads med overdækket madpakkehytte med borde og bænke samt grill (medbring selv trækul) og bålplads, hvor medbragt mad kan tilberedes og nydes.
